+45 40 59 52 86

Viden om naturskifer
Verdens bedste tag- og facademateriale - også for naturen

NATURSKIFER ER 100 % NATURMATERIALE, SKABT AF LERAFLEJRINGER FOR 400-500 MIO. ÅR SIDEN.
 NATURSKIFER VIL HOLDE I 100-150 ÅR. INTET ANDET TAG- OG FACADEMATERIALE PÅ MARKEDET HAR EN LEVETID, DER KAN SIDESTILLES MED NATURSKIFEREN.

Naturskifer er et 100 % rent naturmateriale. Naturskifer indeholder ingen skadelige substanser og er miljømæssigt uovertruffen i modsætning til industrielt forarbejdede alternativer.

Naturskifer skal ikke afrenses eller males. Det naturlige olieindhold samt den lave vandopsugning bevirker, at beklædningen forbliver flot – i både 10 og 100 år. Den naturgrå farve blegner aldrig. Det er naturens eget produkt, og overfladen vil for bestandig fremstå med smukke farver.

Naturskifer fra Saxo Solution leveres udelukkende som førsteklasses kvalitet fra verdens bedste skiferbrud. Alle skiferleverancer er testet af europas førende testinstitutter og lever op til de strengeste krav for anvendelse til tagdækning herunder ISO 9002 og CE-mærkning.

Se video om oplægning af naturskifer

Se video fra Youtube om produktion af naturskifer

Alle de oprindelige naturskifre som ligger på de danske tage fra omkring 1860 til 1920, er Port Madoc skifre fra Wales. Port Madoc er en udskibningshavn som ligger i nærheden af det Walisiske Blaenau Ffestiniog skiferbrud, og alle skifrene stammer fra dette brud. Det er kun i Danmark at de betegnes Port Madoc skifre. 

Port Madoc skiferen var nem at lagdele i store formater, 12" 60x30 og 14” 60x35 og den blev ofte anvendt som ballast i bådene der sejlede tomme tilbage fra Wales. Skiferbruddet Blaenau Ffestinioger er i dag lukket og fungerede hovedsageligt som museum.

Port Madoc skiferen udmærkede sig ved at være meget ensartet og plan i kløvningen og ved at den kunne kløves i store formater. Udover at skiferen historisk set har bevist sin holdbarhed, med mere end 100 år på tagene, er den ikke teknisk og prøvningsmæssigt set, bedre end de gode skiferbrud der findes i Spanien.

Næsten alt naturskifer til tagarbejde kommer i dag fra Spanien, som står for 80 - 90 procent af den samlede verdensproduktion. Derudover kommer en række andre lande, som også har skiferproduktion, dog mest til eget brug. Kina, Indien og Sydamerika har store naturskiferforekomster, men produktionen i disse lande er dog ikke systematiseret eller underlagt nogen form for kvalitetskontrol. Skifer derfra er som regel enten af ringe kvalitet eller mangler de egenskaber, som der skal til i et koldt klima som det danske. Der kan bl.a. findes kalk i skiferen, som ved fugt og frost kan give frostsprængninger, hvorved pladerne delaminerer og kan blive utætte i løbet af få år. Også i Norge findes der gode skiferbrud, men ikke af en type som kan erstatte de tynde og glatte Port Madoc skifre.
Da vi for godt 20 år siden startede med at importere spanske skifre i danmark, var udfordringen at få spanierne til at producere skifrene i store formater og med en plan overflade. Dette var uvant for producenter, da mange af de andre lande ønskede små og rustikke formater. (Frankrig, Skotland, Irland mfl.)
På det tidspunkt gik man fra Københavns Kommune i gang med at fastlægge normer for hvilke skifertyper der kunne anvendes til byfornyelse i København, for at sikre at der ikke kom skifre af dårlig kvalitet på tagene. Dette udmundede i pjecen "NATURSKIFER Byfornyelsen i Københavns Kommune, forskrifter for materialer, udførelse og kvalitetssikring.” Det er disse normer der som de eneste kan anvendes i dag.

Naturmaterialets sammensætning og geologiske petrografi er ikke muligt at vurdere for lægmand og derfor anvendes der i de fleste europæiske lande, Europæisk Norm "European Standard DS/En 12326-2", som varetages af det franske nationale testinstitut "Laboratorie national de mètrologie et d´essais", også kaldet LNE. Alle "seriøse" skiferproducenter får udfærdiget en LNE test, da testinstituttet er den eneste instans som har uvildige kontrollanter i de forskellige skiferbrud. LNE kan foretage laboratorieundersøgelser på stedet og tage stikprøver af de leverancer der afsendes. Endvidere angiver LNE anbefalede værdinormer, for vandabsorption, bøjningsstrækstyrke, karbonat indhold mv. LNE er det mest anerkendte og restriktive testinstitut for naturskifer der findes. Såfremt der ville forekomme “snyd" med test og testcertifikater, vil dette have store økonomiske konsekvenser for de enkelte skiferbrud og de vil få frataget deres certifikat.LNE  Laboratoriet udsteder hvert år et testdokument for de enkelte skiferbrud "LNE NF". 
Det er værdierne i ovennævnte LNE test, der anvendes til sammenligning for de værdier og normer, der er anført i pjecen "NATURSKIFER Byfornyelsen i Københavns Kommune, forskrifter for materialer, udførelse og kvalitetssikring." Alle naturskiferprodukter som anvendes i byfornyelsessammenhæng, skal kunne opfylde normerne i ovennævnte pjece for ³NATURSKIFER" og det er de anførte værdier i LNE rapporten, som skal sammenlignes med de anførte normer i pjecen. Denne sammenligning ligger til grund for en teknisk godkendelse. 
Der bliver konstateret naturskifertage i Danmark, som på flere ejendomme er frostsprængte og hvor der har været løbende rustplamager på taget. Disse tage er som regel oplagt med den franske "Dangers Noyant² skifer, som ikke har levet op til de forventede kvalitetskrav. Denne skifer var i overvejende grad, den der blev anvendt i årene 1990 til ca. 2001. Dangers Noyant skiferen, blev dengang regnet som den bedste kvalitet naturskifer, da den var meget ensartet. Under udarbejdelsen af kvalitetsnormer til pjecen "Naturskifer" viste det sig dog at Dangers Noyant skiferen ikke kunne leve op til de tekniske krav fra LNE testinstituttet og skiferen blev kvalitets bedømt som en "klasse B" skifer, da den havde en meget høj vandabsorption og et højt indhold af Karbonat.Udskiftning af de defekte Dangers Noyant skifre har været omkostningsfuldt for bygherrer og til stor ærgrelse for os skiferleverandører, der har arbejdet med at markedsføre naturskiferen som det mest holdbare materiale til tagdækning.

Naturskifer er en stenart dannet af leraflejringer. Skifers vigtigste karakteristika er dens "kløvelighed", dvs. at den altid deler sig lige ned igennem lagene, når den flækkes (kløves). Den kan kløves ned til helt små tykkelser på 3-5 mm i plader, der har et forholdsvist stort areal. Dvs. at det er muligt at lave store plader med en lille tykkelse af skifer. Denne unikke egenskab har i adskillige århundreder gjort skifer meget anvendelig som tagdækningsmateriale. 

Helt tilbage til ca. 600 f.kr har man fundet grave forede med skiferplader. Romerne lavede gader af skiferfliser og brugte det som tagbelægning i Spanien og i England, hvor de fandt skiferminer. 

I 1500-tallet begyndte man at bruge skifer til tagdækning i hele Mellemeuropa og i Norden. Skifer havde den fordel, at det ikke kan brænde og var et stærkere materiale sammenlignet med bly, strå og tegl. Oprindeligt havde Frederiksborg Slot, Koldinghus, og Københavns Slot naturskifer på tagene.

Naturskifer havde sin storhedstid i Danmark fra midten af 1800-tallet til først i 1900-tallet. Her begyndte man at anvende skifer som tagbelægning på større ejendomme i købstæderne, i brokvartererne i København, på herregårdshovedbygninger, stationsbygninger og villaer. Typen af skifer, der historisk blev anvendt i Danmark fra 1800-tallet var fra Port Madoc i Wales. Produktionen er walisisk skifer er dog stoppet.

Efter en periode med begrænset brug af naturskifer er det siden starten af 1980'erne igen blevet et af de foretrukne tagmaterialer. Fra år 2000 og frem til finanskrisen i år 2008 var der en stærk stigning i anvendelse af naturskifer som tagbelægning. Stigningen i nye skifertage er forsat men ikke i så høj grad. 

Skifer anvendes også til facadebeklædninger og til gulvfliser og bordplader. Når skiferen anvendes til facader, er det ofte med et lille overlæg, som gør skiferfacader til en økonomisk attraktiv facadebeklædning, i modsætning til tagdækning af skifer der har et stort overlæg. Derfor er der de sidste år udført en del større renoveringer på boligejendomme fra tresserne og halvfjerdserne med en ventileret løsning af naturskifer på facaderne. Et eksempel på en facadebeklædning af skifer er Fyrtårnet i Nordhavnen, som er en etageejendom, der er opført i år 2006-2007.

En tagbeklædning af naturskifer er klimavenlig sammenlignet med andre typer tagbeklædning, hvilket til dels skyldes dets lange holdbarhed. 

Hvilke typer naturskifer findes der? 

Hovedparten af naturskiferen kommer fra Spanien, som står for 75-80 procent af den samlede verdensproduktion. Dertil kommer en række andre lande, som også har skiferproduktion, dog mest til eget brug. 

Kina, Indien og Sydamerika har store naturskiferforekomster, men produktionen i disse lande er dog ikke systematiseret eller underlagt nogen form for kvalitetskontrol. Skifer derfra er som regel enten af ringe kvalitet eller mangler de egenskaber, som der skal til i et koldt klima som det danske. Der kan bl.a. findes kalk i skiferen, som ved fugt og frost kan give frostsprængninger, hvorved pladerne delaminerer og kan blive utætte i løbet af få år. 

De mest velegnede skifre til tag og facade kommer i dag fra den nordvestlige del af Spanien. Det er en gråblå og stærk skifer, der lader sig flække i ensartede flager. 

Med hvilke farver og overflader findes naturskifer? 

Naturskifer findes i mange forskellige farvenuancer og varianter, som afhænger af, hvor i verden og fra hvilket brud skiferen stammer fra. De normale farver er nuancer af sort og blågrå. Men alt efter hvor skiferen er fra, findes den også med rødlige og grønlige nuancer. 

Skifer kan fås med flere forskellige overflader. Overfladen afhænger af skiferens densitet, og af hvordan den er kløvet. Hvis du ønsker en skifer med samme udseende som på de oprindelige "Port Madoc" skifertage, skal du spørge efter en ensartet og plan skifer. Hvis du derimod ønsker et rustikt tag eller facade, kan der fås skifre, som er mere uensartet, og som giver et mere stenagtigt udtryk. Som regel anvendes der mere rustikke og tykkere skiferplader til facaderne, da det giver en mere levende og stærkere overflade.

Hvor længe holder en beklædning med naturskifer? 

Naturskifer kan holde over 100 år. Skifer af god kvalitet er fra naturen skabt meget modstandsdygtigt over for klimatiske påvirkninger. skiferen kræver ikke en egentlig vedligeholdelse udover, at det er en god idé med jævne mellemrum at fjerne mos, blade o. lign. 

Skifer er miljømæssigt uovertruffen, da der kun skal bruges ressourcer til udskiftning med 100 års mellemrum. Selve brydningen af skifer er meget lidt CO2 belastende. Desuden indeholder det ingen skadelige stoffer, da det kun består af naturligt omdannet leraflejringer. 

Kræver et nyt tag med naturskifer undertag? 

Der har ikke været tradition for at lave undertag på skifertage, da beklædningen bliver betragtet som helt vandtæt, hvis ellers tagdækningen og inddækningerne er udført korrekt. I dag anbefales det dog, at man altid får etableret undertag for at undgå fygesne og slagregn på loftet eller tagkonstruktionen. 

Der er principielt 2 typer undertag - fast undertag og undertag i banevare. 

Fast undertag

Fast undertag er et bræddetag med påsvejset tagpap. Det er det stærkeste og har en lang holdbarhed, men det er også det dyreste. Fast undertag koster omkring 3 gange så meget som undertag i banevare. Til gengæld får du et undertag, der kan stå som fuldt funktionsdygtigt med en levetid, som teoretisk er meget længere end levetiden på et banevare tag. 

Banevareundertag 

Banevareundertag er et undertag af folie/plast, som spændes ud mellem spærene. Det er tæt men sårbart, og levetiden er ikke så lang som det faste undertag. Til gængæld er det noget billigere end et fast undertag. 

Ved høje og store bygninger anbefales det, at der opsættes et fast undertag under skiferen, da man gerne vil hav et et undertag med lang levetid, der ikke kræver så meget vedligeholdelse. Men skal du have skifertag på et enfamiliehus, kan du nøjes med et undertag i banevare, da enfamiliehuse som regel ikke plejer at være kompliceret opbygget med mange kviste, skotrender og andre gennembrydninger, som skaber risiko for utætheder.

Kan naturskifer lægges på taget på alle hustyper? 

Som udgangspunkt kan naturskifer lægges på alle hustyper. Dog er der nogle regler og forhold, du bør tjekke, inden du går i gang. 

Konstruktionsmæssige begrænsninger: Kan tagkonstruktionen holde til den store vægt? Skifer er et "tungt tag" dvs. at man ikke umiddelbart kan lægge det på et tag, der tidligere har haft en beklædning af fx tagpap eller eternit.

Æstetiske overvejelser: Naturskiferen er meget  diskret som tagbelægning.Men vil et nyt naturskifertag klæde huset? Kontakt evt. en arkitekt, som kan vejlede dig om valg af husets tagbelægning.  

Hvordan sikrer du, at skiferen er af en god kvalitet?

Er dit hus fredet, kan der gælde særlige regler for, om du må eller skal have naturskifer som tagbeklædning.

De naturskifre som kan anvendes i Norden er testet af det franske testinstitut NF LNE. Det er også denne test, der ligger til grund for, om skiferen kan godkendes til brug ved fx byfornyelse i Københavns Kommune. 

Plandirektoratet i København har lavet en række anvisninger, Forskrifter for naturskifer, der tager udgangspunkt i den franske LNE-test. Disse anvisninger er de eneste, som kan bruges som en sikker retningslinje for, om skiferen er frostsikker og resistent til anvendelse til tagdækning, og det er også disse anvisninger, arkitekter og rådgivere tager udgangspunkt i. Desuden vil leverandøren have en monteringsvejledning, som bør følges. 

Du bør altid spørge din leverandør efter, om der er lavet en LNE-test på leverancen fra det pågældende skiferbrud, før du køber skifer til tagbelægning. 

Hvilke love og regler gælder for tage med naturskifer? 

Det kan være svært at lægge et naturskifertag selv uden håndværksmæssig erfaring, da det kræver en stor portion viden og erfaring. 

Der kan være restriktioner eller andre forbehold på tagbelægninger i din kommune. Derfor bør du altid tjekke, om der skulle være særlige forhold i din lokalplan, som kan være en hindring for, om du må lægge et skifertag.

Hvis dit hus er fredet, kan der også være pålagt særlige regler omkring valg af tagbelægning. Kontakt evt. kommunen for yderligere spørgsmål. 

Når man se et oplagt skifertag, er det reelt kun ca. 30 procent af den enkelte skiferplade, man ser, idet der er et stort overlap på stenene. Faktisk er et skifertag næsten altid 3 skiferplader tykt pga. af det store overlæg.

Kan du selv montere naturskifer på facaden?

Det er forholdsmæssigt enkelt at montere facadeskifer selv. Med nye måder at opsætte skiferen på er det nu blevet langt billigere og nemmere at beklæde facaden med skifer, og montagen kan også udføres af ”gør det selv folk”. Skiferen sættes op som en klinkebeklædning hvor pladerne går 5 cm. indover hinanden og de fastgøres med 2 skruer eller rustfri kroge.

Når der skal bygges om eller til, er skiferen et rigtigt godt alternativ. Anvendes der nye mursten eller træ af samme slags som dem, der er på det oprindelige hus, vil der ofte være en tydelig farveforskel pga. af den naturlige forvitring. Her kan skiferen anvendes som en kontrast til det gamle, da den har et diskret og levende udseende, som harmonerer godt med de fleste andre materialer.

Se mere på www.bolius.dk/tag-med-naturskifer-19003