+45 40 59 52 86

Saxo Solution
Januar 2015

Kæmpe opgaver med naturskifer på facaden

For blot få år siden var der ingen, der overvejede at anvende naturskifer, når facaden skulle renoveres, eller når der skulle bygges nye ejendomme. Nu er naturskiferen en af de mest populære beklædninger til både store boligforeninger og private villaer.

I Danmark er der udviklet nye enkle montagesystemer, hvor facaden bygges op med en ventileret løsning. Dette har gjort skiferfacader langt billigere og beklædningen kan konkurrere med træ, fibercement og andre af de gængse materialer til facaden.

Ægte håndkløvet naturskifer er et anerkendt og gennemprøvet materiale, der har været anvendt til tagdækning i flere hundrede år i Danmark. Intet andet tag- eller facademateriale har så lang en levetid og kræver kun minimal vedligeholdelse.
I Frankrig, England og Tyskland har naturskifer også været anvendt til facader i mange år, men som en kostbar beklædning udført som vandtæt facade med et stort overlæg på skiferen.

Danmark som forgangsland

Erik Johansen fra firmaet Saxo Import, har udelukkende beskæftiget sig med naturskifer de sidste 15 år. Inden etablering af Saxo Import var det som ejer af Kongebro Natursten, som han solgte til en spansk koncern i 2011.
Det er helt utroligt, hvor populær naturskiferen er blevet til facader de sidste 4-5 år, fortæller Erik Johansen. Den første større opgave med facadeskifer var på Amerika Plads, som Lundgård og Tranberg i 2007 projekterede med skifer overalt på facade, tag og altanundersider. Erik Johansen kunne ane det store potentiale og tog i 2008 initiativ til at nedsætte en Erfa-gruppe med deltagelse af en række arkitekter, ingeniører og entreprenører

Erfa-gruppen udarbejdede en række monteringsanvisninger med henblik på at optimere og billiggøre de forskellige facadeløsninger. Processen endte op med anvisninger på en ventileret facade, hvor skiferen er vendt på langs og fastgjort på et lægteskelet med skruer eller beslag. Løsningen er kendt fra skærmtegl og andre ventilerede facadeløsninger, hvor facadematerialet udgør den æstetiske afskærmning, og hvor membranen under lægterne er den vandtætte del.

Da arkitekter og bygherrer erfarede, at det nu var muligt at få en skiferfacade til halvdelen af den pris som det tidligere havde kostet, blev det startskuddet til alle

de nye projekter, der er udført de seneste år og de mange som er på vej.
Da løsningen med ventileret skiferfacader heller ikke var kendt I andre europæiske lande, blev Erik Johansen i 2011 hyret til at undervise skiferfolk i England, Belgien og Frankrig, hvor der nu også er kommet mange større projekter op at stå.

Store opgaver til Enemærke og Petersen

Enemærke og Petersen har de sidste par år udført mange store facaderenoveringer med naturskifer, fortæller marketingsdirektør Søren Fabeo Larsen. En af disse opgaver er Cirkelhuset i Køge, som snart står færdig.130 nye almennyttige lejligheder for Lejerbo udført i fantastisk arkitektur, med præfab-elementer på E&P ́s byggefabrik i Glostrup.
Naturskiferens popularitet hos os, har baggrund i både æstetik og økonomi. Mange fremhæver skiferens rustikke overflade, som både udstråler hårdhed og samtidig er meget stoflig og levende. Og så er naturskiferen vedligeholdelsesfri og har en ekstremt lang holdbarhed. Det gør den økonomisk i det lange løb og tilføjer dermed værdi til byggeriet, tilføjer Søren Faebo.