Nyheder
Ægte spansk naturskifer til villa facader

Ægte spansk naturskifer til villa facader
Der dukker flere og flere mørkegrå facader af naturskifer op på villaerne rundt omkring. Naturskiferen anvendes i stedet for træ, fibercement og mursten og man kan nemt selv montere facadeskiferen. Facaden skal aldrig males eller imprægneres. Tværtimod bliver stenens overflade smukkere og smukkere med årene og den spanske skifers levetid vurderes at være op mod 100 år.
For blot få år siden var der ingen, der overvejede at anvende naturskifer, når facaden skulle renoveres, eller der skulle bygges nye ejendomme.
Med nye måder at opsætte skiferen på er det nu blevet langt billigere og nemmere at beklæde facaden med skifer, og montagen kan også udføres af ”gør det selv folk”. Skiferen sættes op som en klinkebeklædning hvor pladerne går 5 cm. indover hinanden og de fastgøres med 2 skruer eller rustfri kroge.
Når der skal bygges om eller til, er skiferen et rigtigt godt alternativ. Anvendes der nye mursten eller træ af samme slags som dem, der er på det oprindelige hus, vil der ofte være en tydelig farveforskel pga. af den naturlige forvitring. Her kan skiferen anvendes som en kontrast til det gamle, da den har et diskret og levende udseende, som harmonerer godt med de fleste andre materialer.
Erik Johansen fra firmaet Saxo Import fortæller at han aldrig har oplevet, så stor efterspørgsel på naturskifer fra private husejere som inden for det seneste år. ”Jeg har arbejdet med naturskifer i snart 20 år og det har altid været leverancer til tagbeklædning på historiske ejendomme og patrice villaer. Efter vi for et par år siden startede med at præsentere skiferen til facader, er det gået rigtigt stærkt. Nu er den ægte håndkløvede naturskifer for alvor blevet konkurrencedygtig og vi leverer snart flere facadeskifre end tagskifre”
Priser for facadeskifer
En skiferbeklædning som er opsat på et lægteskelet vil pr. m2 koste under 300 kr. incl. moms for selve skiferpladerne og hertil kommer kun lægter og skruer. Ved hjørner og andre inddækninger kan der købes standardprofiler, eller de kan tillaves på mål af en blikkenslager.
Det må siges at være en attraktiv pris for en naturstensfacade, som vil holde sig smuk de næste 100 år.
Saxo Solution har lanceret et isoleret fransk tagvindue i massivt støbejern

Saxo Solution har lanceret et isoleret fransk tagvindue i massivt støbejern
Louvre det franske tagvindue, er designet til fredede ejendomme og til eksklusivt nybyggeri.
Saxo Import har lanceret et isoleret fransk tagvindue i massivt støbejern, med ultra-slanke, elegante profiler og isoleret i både glas og ramme.
Som det eneste tagvindue på markedet er rammen nedsænket i niveau med tagmaterialet, hvilket giver et helt anderledes diskret udtryk.
Louvre Det Franske Tagvindue passer til skifer, tegl og zink og kan leveres i 9 forskellige standardstørrelser eller fremstilles på special mål. Der leveres foldegardiner, mørklægningsgardiner, fjernbetjent el-åbning, regncensor mv. som tilbehør
Louvre tagvindue anvendes til renovering af historiske ejendomme, hvor det oprindelige udtryk ønskes bevaret og passer også ind i nybyggeri i tidløs design.
Tagvinduet produceres i Frankrig, hvor det er designet til de parisiske tage, med stor respekt for det 19. århundredes stilretning og det anvendes af internationale tegnestuer til historiske bygningsværker og eksklusivt nybyggeri.
Saxo Import er mest kendt for forhandling af naturskifer til tag og facade. Erik Johansen fortæller at han altid har været på udkig efter et tagvindue som stilmæssigt kunne passe til de eksklusive naturskifertage. “Jeg fandt Louvre tagvinduet på nogle af de historiske ejendomme i Paris og kunne se at det ville passe godt til skifer- og tegltage i Norden”
Mange tage er skæmmet af tagvinduer som er dimensioneret forkert, eller som ikke passer stilmæssigt og skæmmer ejendommens arkitektur. Ofte er dette pga. manglende valgmuligheder.
Med de smukke slanke profiler og en ramme som er nedsænket i flugt med tagbeklædningen, giver Louvre et eksklusivt og diskret udtryk på taget. Den massive ramme i smedejern, garanterer samme unikke holdbarhed som naturskiferen og de gode tegltage.
Der er nu monteret mere end 100 Louvre tagvinduer på såvel fredede ejendomme, som almindelige beboelsesejendomme
Kirker med saxo naturskifer

Kirker med saxo naturskifer
Det er ikke kun til byfornyelse og eksklusive villaer der anvendes saxo naturskifer.
Saxo solution har leveret naturskifer til renovering af mange markante kirker.
Herunder:
- katolsk apolistisk kirke, gyldenløvesgade/nørresøgade
- malt kirke, malt
- sct. Lucas kirke, frederiksberg.
- husumvold kirke, husum
Mange af vore gamle kirker trænger til renovering. En stor del af dem er beklædt med den mere end 100 år gamle "Port Madoc" naturskifer fra Wales.
Når tagene skal udskiftes er der stor opmærksomhed på at der bliver anvendt materialer af mindst samme kvalitet som de eksisterende. Specielt tagbeklædningen er vigtig, da et utæt tag kan forvolde store skader på uerstattelige kalkmalerier mv.
Naturskifer Saxo forventes at kunne holde tagene tæt i mere end 100 år.
Derfor vælges der ofte Saxo skifer, hvis bygherre skal være helt sikker på den rigtige kvalitet.
Katolsk Apolistisk Kirke, Gyldenløvesgade/Nørresøgade
Den Katolsk-Apostoliske Kirke er placeret ved et af Københavns mest trafikerede pladser på hjørnet af Gyldenløvesgade og Nørre Søgade og er kendt af de fleste.
Kirken er tegnet af John Belcher & Son, London og stod færdig 1. august 1871.
Det var de oprindelige 135 år gamle naturskifre der lå på bygningens tag, da tagudskiftningen blev påbegyndt sommeren 2014.
Arkitekt: A4 Arkitekter.
Hovedentreprenør: Byens Tag og Facade.
Sct. Lucas Kirke,Christian Richardts Vej 1, Frederiksberg
Kirken er tegnet af Valdemar Koch og stod færdig d.29 maj 1897.
Den 117 år gamle naturskifer blev udskiftet til Saxo naturskifer i efteråret 2015.
Hovedentreprenør: Gladsaxe Tag og VVS
Malt Kirke, Vejen
Man anslår, at kirken er opført i den sidste tredjedel af 1100-tallet. I 1879 blev kirken beklædt med Port Madoc skifre, som blev udskiftet til nye Saxo 2 skifre i sommeren 2014.
Entreprenør Porsholdt Andreasen.
Husumvold Kirke, Husum
Kirker er opført i 1960 og tegnet af arkitekt Holger Jensen.
Nyboder får et klassisk ansigtsløft

Nyboder får et klassisk ansigtsløft
I nyboder, forsvarets historiske bebyggelse i hovedstaden påbegyndt af christian iv, er moderniseringen i fuld sving. Forsvaret har frasolgt de grå stokke opført 1857-1927, og de nye købere og bygherrer er gået i gang med udskiftningen af tag og tagvinduer. Tagene på de fredede bygninger, bliver i fremtiden beklædt med naturskifer og nye tagvinduer af mærket louvre tagvindue - classic, som betyder, at det traditionelle udseende bibeholdes.
Nyboder i København, Forsvarets fredede boligstokke i midten af landets hovedstad, står foran et ordenligt løft i udseendet. Det kendte Københavnerkvarter har lige siden Christian d. 4 satte projektet i gang været tiltænkt Forsvarets ansatte, men De grå Stokke er nu blevet frasolgt for at minimere Forsvarets udgifter.
De gamle støbejernsjernsvinduer og skifertag skal skiftes ud, og til det formål er Saxo Solutions Saxo 2 naturskifer og tagvinduer af mærket Louvre udvalgt, fordi de netop egner sig særlig godt til fredede bygninger.
Tættest på det traditionelle udseende
Arkitekt Janne Sønderberg fra Arkitektfirmaet Friborg og Lassen har i samarbejde med Grundejerforeningen Nyboder, De grå Stokke og Kulturstyrelsen udformet manualen for udvendige arbejder. Hun forklarer, hvorfor valget faldt på naturskifer og Louvrevinduer.
- Kulturstyrelsens krav er, at nye skifre i struktur, format og farve skal svare til den eksisterende skifer, hvilket bl.a. Saxo 2 naturskifer gør. Samtidig er Louvre vinduet pt. det mest elegante tagvindue både i materialeholdning og farve, og det passer fint til et naturskifertag. Derudover ligger det så lavt i tagfladen, at det ser mindre dominerende ud end andre tagvinduer
Det fælles præg bevares
Nyboder har i flere hundrede år haft et meget karakteristisk udseende. Derfor er det vigtigt for Kulturstyrelsen, at de nyrenoverede boliger fremstår så tæt på det oprindelige udseende som muligt, og at alle husene fremstår ens udefra.
- Nu hvor De grå Stokke i Nyboder er solgt til individuelle ejere, er det vigtigt, at der gælder fælles retningslinjer for hvordan man istandsætter, restaurerer og moderniserer husene, så bebyggelsen bevarer et fælles præg i udseende og materialeholdning, forklarer Janne Sønderberg om manualen for udvendige arbejder.
Louvre tagvinduer lever op til de moderne krav
Nyboders tage er oprindeligt belagt med naturskifer og tagvinduerne er i støbejern. Flere af tagene er over 100 år gamle, og derfor er det for mange af tagenes vedkommende på tide med en udskiftning. De oprindelige støbejernsvinduer var dårligt isolerende og lukkede ikke meget lys ind. Egenskaber Louvre-vinduerne til gengæld besidder. Erik Johansen, stifter og ejer af Saxo Solutions, forklarer.
- Louvre vinduet er særligt fremstillet til brug i historiske ejendomme og som erstatning for de traditionelle støbejernsvinduer. De opfylder alle de moderne krav til isolering og lys, men uden at gå på kompromis med det traditionelle udseende.